H.A. Brorson (1694–1764)

Klapper nu med Haand al Jordens Skarer!

      Siunger Himmel-højt, at Gud er stor,

Som forfærdelig i Skyen farer,

      Din Monarch, du hele Verdens Jord!

Den, som lader dem, os hader,

      Slænges under vore Fødder ned;

Og som hiemme har i Giemme

Himlens hele Arv at dele

      Med sin dyre Meenighed.

Gud foer op med Fryd til Ærens Throne,

      HErren med Basuners sterke Klang.

Siunger, siunger i den højest’ Tone;

      Fylder Jordens Kreds med Fryde-Sang!

Raaber, siger: Verdens Riger

      Hører Kongen, Zions Konge til.

Han vil raade eene baade

Over sine, og at hine

      Briste, som ej bøjes vil.

Gud sit Riges Herlighed udbreder,

      Alt saa vit der findes Dag og Soel.

Hedninger ophøjer og tilbeder

      Den, som sidder nu paa Ærens-Stoel.

Verdens kloge Fyrster sloge

      Sig i Hob med Zions Siunge-Chor,

For at bære ham al Ære,

Som kan holde Jordens Skiolde,

      HErren eene ævig stor.