H.A. Brorson (1694–1764)

Glæde o Glæde! til Guddommens Sæde

      Vor JEsus opfoer.

Helvede bæver, og Himlene svever

      I siungende Chor.

Vægternes Raaben, at Himlen er aaben,

      Opvækker vor Jord.

Glæde o Glæde &c. &c.

Zion ved Sagen er gandske hentagen

      Af inderlig Lyst;

Glemmer sin Trængsel, og morer sin Længsel

      Med Samlingens Trøst.

Hvad giør hun siden? hun venter paa Tiden,

      Som fattig paa Høst.

Zion ved Sagen &c. &c.

JEsu! Dig være al Ævigheds Ære

      I Herligheds Stand,

At du os sadte, os arme forladte,

      Fra Stormen paa Land,

At du til visse har knuset hans Isse,

      Som greb os i Tand.

JEsu! Dig &c. &c.