H.A. Brorson (1694–1764)

Iesus. Du smelter i Taare;

Men siig mig: hvorfore?

Christen. Miraklers Mirakel! at Ordet blev Kiød.

I. Det galt vor Forening.

Siig vidre din Meening.

C. At Livet paa Jorden til Døden blev fød.

I. Ja, Sandhed at sige, med inderlig Lyst.

C. O uden al lige lifsaligste Trøst!

I. Min Fader mig sendte,

Dig til ham at hente.

C. Men havde han ikke os onde for kiær?

I. Ej Engle udgrunder

Det Kierligheds Under.

C. Men var han dog ikke sit Hierte for nær?

I. Din Frelse at skue det var ham saa rart.

C. O Kierligheds Lue, som intet har spart!

I. Lad dette dig glæde

Paa Leje og Sæde!

C. Ja, JEsu! Du Hiertets Lifs-Balsam og Kraft.

I. Af Jordiske Lyster

Man Døden kun høster.

C. Min Viin er din Naades Hiert-lædskende Saft.

I. Hav Druen i Tanker, hvoraf den blev kryst.

C. Saa ofte mig banker Lifs Aare i Bryst.