Samtale imellem JEsum og Siælen.XXVII.1.Siæl. Mon JEsus mig ey ynker nu?Jes. — — — — — Hvi klynker du?Siæl. Mit Lys gik ud. Mit Mod faldt ned.Jes. — — — — Din Fod alt gleed.Siæl. Giv til, giv til.Jes. Jeg vil.Siæl. Uagtsomhed den fæle Giest,Jes. — — — — — — Ja Siæle-Pest,Siæl. Har voldt mig mangen modig Taar,Jes. — — — — — — Ja blodig Saar.Siæl. Og deraf er jeg svag og fei.Jes. — — — Forsag dog ej!Siæl. Er det mig reent forladt?Jes. — — — — Ja vist, min Skat!2.Siæl. Hvad Hiertet er bedrageligt!Jes. — — — — Beklageligt!Siæl. Naar faaer min Aand bestandig Roe?Jes. — — — Først mandig troe.Siæl. O! giem min Siel.Jes. Ja vel.Siæl. Min Klippes Rif er pile-frieJes. — — — At hvile i.Siæl. Ja JEsu! slut mig der dog ind.Jes. — — Mod Vær og Vind.Siæl. Og lad mig aldrig komme ud.Jes. — — Nej, fromme Brud!