GUds riges evangelium
[2]
[2]
Mel. Eenhver som troer &c.
Mel. Eenhver som troer &c.
GUds riges evangelium
Er sødt som honning-kage,
Naar det kun faaer i hiertet rum,
At man det ret kand smage,
Da er det sielens honning-mad,
Giør hiertet læt og mæt og glad,
Og smuk i JEsu øyne.
2.
Det søde ord er kommen af
Guds egen mund og hierte,
Det er et kys, som GUd os gaf,
Mod all vor nød og smerte,
Der er Guds eget hiertes kraft,
Som bliver til en honning-saft,
Mod syndens byld og plage.
3.
Vansmægtet siel, hvi gaar du saa
Forknust i jammers sukke,
Kom hid, her er jo nok at faae,
Her er jo nok at plukke,
Kys ordet i din JEsu mund,
Og synk det ned i hiertets grund,
Saa skal du trøst fornemme.
4.
Est du i synden hart bespendt,
Som du har her bedrevet,
Her er en skrift fra himlen sendt,
Kom læs hvad der staaer skrevet:
Saa sandt Gud lever, vil han ey
Til dine sukke sige ney,
Men kiærlig mod dig tage.
5.
Tag dette ord kun i din mund,
Og leg det paa din smerte,
Suk kun til Gud af hiertens grund,
Saa rører du hans hierte,
Gak lige til i JEsu navn,
Hen ind i naadens søde favn,
Gud under dig det gierne.
6.
Han er dog ey saa haard og grum
Som satan ham beskriver,
Han er, som evangelium
Den sag saa mægtig driver,
En fader, hierte-mild og sød,
Som favner hver i naadens skiød,
Der sig kun vil omvende.
7.
Kom set dig som en flittig bie
I ordets blomster-enge,
Søg selv, hvad kraft der er udi,
Bliv ved at sue længe,
Saa faar du honning vist og sandt,
Det blod af JEsu vunder randt,
Du kandst i ordet finde.
8.
Du tænker, varst du selv kun god,
Da vilde du ey tvivle,
Men føler du i hiertets rod
De onde lysters pile,
Da er dit hierte snart forsagt,
Fordi du selv har ingen magt
Til synden bort at drive.
9.
Ney! siig mig, fegter du da ey
Med dine egne kræfter,
Og selv vil finde himlens vey,
Det leer kun satan efter,
Just derfor maa det stolte sind
I den sin afmagts klemme ind,
At naaden rum kand finde.
10.
Din egen gierning intet tør,
Ey heller kand fortiene,
Men Jesu søde naade giør
Den gandske sag allene.
Kun hen til ham i hiertens troe,
Saa faaer din siel en liflig roe,
Naar det kun skeer alvorlig.
11.
Og var din synd end nok saa stor,
Den har dog lidt at sige,
Mod kraften i Guds sande ord,
Og naadens stærke rige,
Enhver som troer skal naade faae,
Det være, hvo det være maae
I alle verdens lande.
12.
Du siger: kand Guds kierlighed,
Vel saadan een antage?
Jeg siger, at han bliver vred,
Om du vil staae tilbage,
Men kommer du i hiertens bod,
Saa skal du see, han er saa god,
Som ordet ham beskriver.