De glatte, dejlige Lokker
flød som en Strøm, der ruller
hvis Bølger tæt sig flokker,
om hendes Hals og Skulder.
Den bløde, blanke Silke
om hendes Legem sig svøbte,
lidet anende, hvilke
kendte Former den støbte.
Et kort Sekund hendes søde
Læber min Mund berørte.
Kysset, det lette, bløde
helt bort fra Jorden mig førte.
Et Blik fra det straalende Øje
Vandt mig og bandt mig til hende.
Alt i Verden vil jeg døje,
onde Dage, Kummer og Møje,
ifald jeg din Lod kan bøje,
og din tunge Skæbne kan vende.