Den 33. Psalme
Mel. O Gud! du fromme Gud!
Mel. O Gud! du fromme Gud!
1.
Lovsynger Jehova, I, som retskaffent leve!
Fra eders Læber kan man hellig Lovsang kræve;
Saa synger ved Cithar, ved hellig Harpe-Klang,
Ved festelig Basun, en nye Gud værdig Sang —
2.
Hans Ord er Sandheds Ord, og staaer med Evigheder,
Hans store Gierninger er’ milde Trofastheder,
Han elsker, som en Gud, Ret og Retfærdighed,
Og al vor Jord er fuld af Herrens Miskundhed.
3.
Han spændte Himle ud, og han bød Luften bære
De store Kloder og talløse Himmel-Hære,
Som fra hans skabende Munds Aande modtog Liv;
Han bød — de bleve, og de hvile paa hans Bliv —
4.
Han dynged’ Vandene, og hulede Afgrunden,
Og lagde Dybet, som en Guddoms Fange, bunden,
Og styrted’ Floderne som Skatte ned deri,
Og satte Nødseler om Dødens mørke Stie. —
5.
Al Jorden frygter ham; saa vidt som Solen lyser,
Hvert Lands Beboer for hans Magt og Vælde gyser,
Thi Herren talede, og see, saa skeede det!
Han bød, saa stod det der, og bar Guds Majestæt.
6.
Han Hedningernes Raad giør kun til Vildfarelser,
Og deres Anslag giør han til Umueligheder;
Men Herrens viise Raad har evig Overvægt,
Og hans Beslutning staaer fra Slægt til anden Slægt.
7.
Han er den stærke Gud, og ham tilhører Æren;
Lyksaligt er det Folk, det Folk, hvis Gud er Herren!
De, han udvalgte til sin egen Arvedeel,
Hvor riig er deres Lod, hvor varigt deres Vel!
8.
Han skuer ned, hvorfra? o alle Tanker svimle!
Ned fra sit Sæde, ned igjennem alle Himle
Til Jordens Sønner, og udforsker Hierterne,
Han skabte dem, og grant kan han dem og beskue —
9.
Af Kampen Kongen ei med Seiers-Palme træder
Ved sin talløse Hær, og Helten sig ei redder
Ved den marvfulde Arm, hvorpaa han sig forlod,
Og Hesten skuffer den, der stoler paa hans Mod —
10.
Men Herrens Øie seer til dem, som ham anraabe,
Til dem, som frygte ham, og paa hans Godhed haabe,
For at udrive dem fra øiensynlig Død,
Og dem opholde, ja endog i Hungers Nød —
11.
O over Jehova sig vore Hierter fryde!
I hans høiloved’ Navn vi Tillids Sukke yde;
Din Naade, Jehova! den være over os,
Som vores Tillid er til dig vor Kraft, vor Roes!