Den 30. Psalme
Mel. (af Kingo) Gud vær mig naadig og.
Mel. (af Kingo) Gud vær mig naadig og.
1.
Dig Herre priser jeg! du mig ei overgav,
Men drog mig af en dyb og rædsom Morder-Grav;
Du taalte ei, jeg blev min stolte Fiendes Spot,
Naar mit Skrig
Steeg op for dig
Hialp du, Gud Zebaoth!
2.
Du har, o stærke Gud! ved en usynlig Magt
Mit efterladte Liv fra Dødens Rige bragt,
Du hævede mig op igjen fra Dødninger,
Og din Haand
Opholdt’ min Aand
I alle Drøvelser —
3.
O stemmer i med mig — min Sang er Jehova;
Syng hver som elsker ham — syng mit: Halleluja!
Han er Fortrængtes Hielp, de Redeliges Havn;
Ære skee
Hans hellige
Forfærdelige Navn!
4.
Hans Vrede varer kun for Øieblikke ved,
Og Livet selv udgaaer fra Herrens Miskundhed,
Tit gjennem Aften-Graad kan Natten synes lang,
Men den gaaer,
Og man opstaaer
Til Fryd og Morgen-Sang —
5.
Jeg tænkte, da jeg glad ved Lykkens Medhold var:
Jeg skal ei vakle meer; du Gud af Naade har
Mit Vaanings-Bierg, mit Huus grundfæstet evig — men
Du unddrog
Dit Ansigt, og
Jeg bævede igjen —
6.
Da raabte jeg til dig: o Herre evig god!
Hvad Fordeel har du vel af mit udøste Blod?
Kan Støvet i min Grav, en ussel Rest af mig,
Ære der
Forjættelser,
Som’ sandtrue i dig?
7.
Kom mig, o Jehova! med Miskundhed ihu!
O vær du selv min Hielp! saa bad jeg høit, og du,
Du har min Klage-Sang forvandlet til en Dands,
Ja du bandt,
Mens Taarer randt,
Min festelige Krands —
8.
Du mødte mig, og drog mit Sørge-Klæde af,
Og Høitids Prydelser af Miskundhed mig gav,
Derfor skal og min Aand, mens den i Støvet boer,
Raabe ud:
Israels Gud,
Min Styrkes Gud, er stor!