Den 27. Psalme
Mel. Christus kom selv til Jordans Flod.
Mel. Christus kom selv til Jordans Flod.
1.
Mit Lys, min Hielp er Jehova,
For hvem skal jeg da frygte?
Han er min Borg! hvi skal jeg da
Som en Forfærdet flygte?
Hvem skulde jeg med Skræk ansee? —
Naar Løgnere fremtræde,
Og skiær’ med Tænder, som om de
Mig vilde strax opæde,
Da skal jeg see dem falde.
2.
Naar Fienden slaaer om mig sin Leir,
Han, som mit Blod begierer,
Og trygt befæster sig til Seir,
Saa frygter ei mit Hierte —
Naar den forfærdeligste Krig
End imod mig udbryder,
Og Kampens Pile rundt om mig
Som Slange-Hvislen lyder,
Skal jeg dog være sikker.
3.
Thi dette bad jeg om, og vil
Det tit af Gud begiere,
At jeg, saa længe jeg er til,
Maae Guds Huus-Egen være —
Jeg da i Zions Helligdom
Med varig Iver skulde
Et synligt Evangelium
Og den betydningsfulde
Gudstieneste begrandske —
4.
Han mig, naar Farer rase fælt,
Forborger i sin Hule,
Han i sit hemmelige Telt
Vil mig med Omhue skiule,
Ja! der beskytter han mit Blod,
Og naar han mig fremleder,
Befæster han min svage Fod
Paa Klippe-høie Steder,
Hvor jeg skal ikke rokkes.
5.
Derfor skal al min Lidelse
Mig tvivlsom ei henrive;
Thi jeg skal dog langt høiere
End mine Fiender blive,
Endnu jeg ved Basune-Klang
Skal i Guds Hytte træde,
Og ofre under Høitids-Sang
Tak-Ofre, og tilbede
Den Gud, som mig beskytter.
6.
Og naar jeg der anraaber dig,
Naar stille Taarer bede,
Saa vær mig naadig, svar du mig,
Gud, som er der tilstæde!
Jeg foreholder dig dit Ord:
»I skal mit Ansigt søge!«
O Jehova, saa evig stor,
Som vil min Troe forøge;
Jeg søger og dit Ansigt!
7.
Vend ei dit Øiekast fra mig,
Afviis ei i din Vrede
Din Tiener, som fandt Hielp hos dig,
Da ingen kunde redde —
Vær du endnu min faste Borg,
Thi mig enhver forlader;
Selv fra mig gaae med Tvivl og Sorg
Min Moder og min Fader,
Men Herren mig herberger.
8.
Viis mig en tryg og sikker Vei,
Før mig paa lige Bane,
For mine Fienders Skyld, at ei
De grumt mit Liv bortrane;
O overgiv mig ei til dem,
Som kun mit Blod begiere;
Thi falske Vidner træde frem,
Og vidne mod min Ære,
Ja Mord og Død udaande.
9.
Mig tager Jehova sig an,
Jeg skal paa Jordens Klode
Og i mit kiære Fædreland
Vist nyde Herrens Gode.
Min Siel! haab du paa Herren — ja!
Fæst stedse Tillids Øie
Frimodig paa vor Jehova!
Hent Styrke fra det Høie!
Min Siel! haab du paa Herren.