Den 2. Psalme
Forrige Melodie.
Forrige Melodie.
1.
Hvorfore fnyse Hedninge?
Hvi fraader Folket og bespotter Gud?
O, hvor afsindigt raabe de! — —
Ja! Konger sig til Modstand ruste ud,
Og Fyrster er’ i Raad forsamlede
Mod Jehova og mod hans Salvede. —
2.
Høit lyder deres Helved-Trods:
Vi vilde sønderrive deres Baand,
Og kaste deres Aag fra os;
Men han med Jorden i sin Almagts Haand,
Og Himlen til sit Sæde — o han seer
Med Spot til det opblæste Støv, — og leer. —
3.
Tryg ved sig selv han taler ned,
Og Vrede tordner fra hans Aandedræt,
Alt bæver for hans Nidkierhed,
Jeg, siger han — (al Verden høre det)
Jeg salvede min Konge evig stærk
Til Konge over Zions hellig’ Bierg. —
4.
Jeg vil fortælle Jorderig
Guds Raadbeslutning og hans Velbehag;
Saa sagde Jehova til mig:
„Du er min Søn! jeg fødte dig i Dag!
„Begier, min Søn! begier ikkun af mig;
„Og Jordens Kronede skal hylde dig.„
5.
„Byd med en uindskrænket Magt;
„Thi Hedningene er’ din Eiendom,
„Al Verden er dig underlagt,
„Regier i det umaalelige Rum,
„Gienstridige med dit Jern-Zepter slaae,
„Knus dem, som Potteskaar, der knuses maae.„
6.
I stolte Konger! hører det,
I Jorderiges kroned’ Dommere!
Erkiender Over-Herrens Ret,
Og bliver vise og forsigtige;
Ja tiener ham, den eene Vældige,
Med Frygt, og frygter ham med Bævelse.
7.
Og kysser Sønnen, at han ei
Skal overgive eder stræng og vred
Paa Frækheds mørke Irre-Vei,
Hvor Døden følger skiult i eders Fied,
Snart skal hans Hevn udbryde, og nedslaae.
O! vel da dem, som ved hans Arm bestaae!