Den 1. Psalme
Mel. (af Kingo) Ret nys gik Solens Klarhed hen.
Mel. (af Kingo) Ret nys gik Solens Klarhed hen.
1.
Vel den, der ikke gaaer i Raad
Med Uretfærdige, og træder ei
I deres Fied, som har betraad
Den banede og brede Synde-Vei,
Og sidder ei blant frække Spottere,
Men søger i Guds Lov Forlystelse.
2.
Han, som med god Anvendelse
Randsager Dag og Nat i Herrens Ord,
Vel ham! han bliver som et Træe,
Der, plantet tæt ved en Vandledning, groer,
Og Frugter til de rette Tider bær,
Held følger hans begyndte Gierninger,
3.
Saa gaaer det ei med Spottere —
Nei! Uretfærdige betrygges fort,
Som Avner strøed’ for Vinden,
Saa let adspredes de, og føres bort;
Derfor kan de for Dommen ei bestaae,
Og ingen Deel og Lod blant Fromme faae. —
4.
Thi Syndere kan ei faae Sted
I de Retfærdiges Forsamling — nei!
Selv leder Herren Frommes Fied,
Og lærer den Retfærdige sin Vei;
Men derimod gaae Uretfærdige
Paa egne Veie til Fordærvelse. —