Kom nu skiønneste Hyrde-Møe,
      Kom Siæle-tvinger-inde,
      Ved den Fiske-rige Søe
      Og ved de grønne Linde,
Som af Naturen yndelig
      Er prydet alle Steder,
Hvor og de skiønne Blomster sig
      Saa herligen udbreder.
      Hør Rørdrummer i de Rør
      Sin huule Bass udsnurrer,
      Stæren og sit beste giør,
      Og Ringel-Duen kurrer,
Hvor og den skiønne Nattergal
      Med søden Røst og Stemme
Saa liffelig med megen Pral
      Mon sig ikke forglemme.
      Eccho der i dyben Dal
      Lader sig og fornemme
      Tal kun hun, der svare skal
      Dig vel med siu-fold Stemme:
Jeg og selv nys har sammensat
      En artig Hyrde Viise,
Hvormed jeg dig min eenlig Skat
      Vil ære der og priise.
      Hassel-Nødder der og er,
      Som tiener snart at banke,
      Spillinger og Kirsebær
      Der overflødig vanke,
Om du dig og til Jorden ned
      For andre Bær vil bøje,
Af fleere slags, end jeg vel veed,
        Skal hun dig da fornøje.
        Sommer-Pærer jeg og kand
        Dig plukke vel saa mange,
        Tænderne for dem i Vand
        Paa dig vel maatte gange,
Jeg til mig selv dog siger saa:
        Det Træ lad af os røre
Du Lekker-tand, hvis der er paa,
        Min Kierest mon tilhøre.
        Jeg den beste Eng har fredd
        For vilde Diur og tamme
        Ferske Strømme der indleed
        For dine Faar og Lamme,
At naar du skiønne Galathe,
        Vil gaa der at spadsere,
Da skalt du see det unge Fæ
        Skal idel Blomster tære.
        Garn og Krog os skulle nok
        Af Ferske Fisk inddrage,
        Agerhøns Flok over Flok
        Dem skal min Falk aftage,
Min Leps af Busken os til Steeg
        Skal tilfør’ mangen Hare,
Den Stund Philar for os vort Qvæg
        I Skoven skal bevare.
        Hvis jeg meere kand formaa,
        Og ej vil her opregne,
        Det skal dig til rede staa,
        Kom dig det at tilegne.
Ak! Ak! hvad det dog skulle mig
        Af Hiertens Grund fortryde,
Slig Herlighed foruden dig
        I Længsel her at nyde.
        Venus op og forespend,
        Lad Diurene sig røre,
        Amor du vær Kiøre-svend,
        At I mig snart tilføre
Den Skiønne, ja den Skiønneste
        Naturens Mesterstykke,
Det er den smukke Galathe,
        Min Glæde, Lyst og Lykke.
        Kom min Rose, kom mit Lam,
        Og kom min blanke Stierne,
        Kom min ædle Skat, ja kom,
        Jeg beder dig saa gierne,
Tilsted dog ej min Længsel sig
        Nu længer at forøge,
Kom snart, kom fast, kom hastelig
        Din Daphnis at besøge.