Det gør mig tryg, at du er fuld af Tanker
om mig, som aldrig var din Tanke værd.
Det gør mig tryg, dit Blod bedrøvet banker
for mig, der kender dig, og har dig kær.
O, simple Sang, jeg møder dig med Spørgen.
Du er saa stille som det stille Smil,
der møder mig og spejler hendes Sørgen,
som Solskin i en sagte Sørgepil . . .
Det gør mig glad, at du med bange Blikke
gaar mig i Møde og slaar øjet ned
Hvor dybt jeg elsker dig, det ser du ikke
og ikke Angsten i min Kærlighed.
Det gør mig tryg, at du er fuld af Drømme
om den, der sáa og drømte kun om dig . . .
saa dybt, at Tankerne blev dobbelt ømme,
til denne Tanke, at du elsker mig.