Det er den elskede Gade igen.
Den er min Dag og den er min Ven.
Den gule Sporvogn. Et Stoppested.
Dagens Timer. Dagens Fred.
Saa mange Dage, da jeg var Dreng
og tidlig gik i min lille Seng,
da sang en Klokke i Gadens Strøm —.
Den sang sig dybt ind i min Drøm.
Det er det samme Barnesind,
der lytter til Klokke og Lyd og Vind —.
Den samme Fod ved et Stoppested.
En større Glæde. En større Fred. —
O, elskede Gade fra Barneaar.
Lykkelig den, der gaar og gaar . . .
og venter ved det samme Spor,
Mens alting tier. Sang og Ord. —
Saa ømt jeg bekender min Glæde her.
Den gyldne Sporvogn. Det gyldne Skær.
Naar Aftnen kommer for mig engang,
den samme Klokke. Den samme Sang.