Naboens Lykke
Til Fru I. S.
Til Fru I. S.
Længe var der saa lydt og stille
inde bag Naboens Køkkendør.
Der høres ingen Vandhane-Kilde . . .
og intet derinde er som før.
Hvad er der sket med den unge Kone?
Hvor er den fordums travle Tone?
I Morgenstunder jeg lytted gerne
til Lykkens Stemme, der løftet sang
bag Dørens Verden, hvor smaa og fjerne
Akkorder og smaa Tallerkner klang. —
Hvor er hun henne, min Morgendue?
Den unge, fro og kurrende Frue?
Hun er ikke rejst; thi Mælkemanden
sætter hver Morgen, jeg tror, en Pot —
ved Køkkendøren, maaske halvanden —.
Gid dog min Due har det godt!
Hvor kan det være hun ikke kommer
og hilser mig med sin unge Sommer?
Er Manden rendt fra sin tapre Terne,
begaaet aabent Forræderi,
og styrtet Hjemmets guldklare Stjerne
og revet bort min Melodi —?
Hvad er Meningen? Ja, jeg vil vide,
hvad der er sket paa den anden Side?
Kan være, Sygdom er til Huse,
og Feber hærger den hvide Kind?
Maaske hun sover, min stille Muse,
med Dødens Syner i sit Sind?
Aah, jeg vil sprænge de stængte Døre!
Vide hvad godt jeg hér kan gøre.
Der er jo ingen, som hjælper hende,
og siger Mælkemanden af.
Og hvem skal passe den syge Kvinde
og vande Vindvets Fuchsia?
Tiden gaar, og jeg næsten glemmer,
at jeg har elsket de unge Stemmer.
Jeg tog paa Landet, var længe borte
i gyldne Timer, i Lykkens Lyst.
Men mine Glæder er saa korte —.
Da jeg kom hjem, var Huset tyst.
Den samme stille, forladte Tone —.
Hvad er der dog sket med den unge Kone?
Da hører jeg en Hverdag stille
en Lyd, der vækker mit Jubelraab.
Den er saa spæd og en anden Kilde —
en Moders Hjerte, en Moders Haab.
Nu forstaar jeg, der var saa stille.
For nu har Naboens faaet en Lille.
Den, der lever af at hilse Livet,
hylder Lyden af al sin Sjæl.
Jeg synes noget blev mig givet . . .
og er lyksalig af Barnevræl —.
Køkkenet lever. Tallerkenlarmen.
En Fuchsia gløder i Vindueskarmen . . .