Hvorfor falder den mørke Regn?
Det er de sovende Somres Tegn.
Hvorfor er Stjernernes Straaler slukt?
Skinner de, skinner de dobbelt smukt . . .
Hvorfor er Sjælen paa Jorden fangen?
Fordi den skal føle Evigheds-Sangen. —
Fordi den skal brænde af Længsels-Tørst
og lindres i Jordens Mørke først —.
Hvorfor er Jorden saa hjerteløs kold?
Vi skal give os bedre vort Hjerte i Vold.
Jorden har Somre, som vi ikke sér.
De lever dog selv om det sortner og sner.
Jorden har Gaver i Visdoms Tegn.
Bedst er den Sommer undfanget af Regn.
Hvorfor er Menneskers Taarer til?
Fordi de skal spejle Guds store Spil . . .
Hvert bedende Blik og bedrøvet Blik
rummer det jublende Rums Musik . . .
Hver Taare er en lille Verden af Vand
med Regnbue-Regn i et spejlet Land . . .
Derfor, i alt hvad der synes os tabt,
ligger det ufødte Under skabt.
Sommeren sover i sorten Jord.
Evigheds-Sommeren gror og gror . . .