Syv Søstre i syngende Ring,
gaar omkring, gaar omkring,
tamper løs paa en pyntelig Tønde,
og de slaar med den yndigste Ynde —.
Merete og Grethe og Lissen og Lotte,
Prinsesser af Solskinnets Lande og Slotte —,
slaar med Smil deres Slag.
Det er Festdag i Dag,
og det klinger saa barnligt og kønt
ifra Køllernes Brag.
Syv Søstre som Gæs gaar i Gang,
gaar med Sang, gaar med Sang
under Himle af lange Guirlander.
Syv Søstre i Silkegevandter —,
guldvirkede Vinger og Bjælder, der klinger.
Det er som syv barnlige Hjerter, der ringer ...
mens de synger og slaar
i den pyntede Gaard —,
og der skinner en Sødme i Søstrenes
flettede Haar. —
Syv Søstre, en hél lille Hær.
Har jeg én af dem kær?
Jomfru Else, den ældste, er nitten,
skønt Søster til Sara og Bitten —.
Og medens de seks gaar med Sang omkring Tønden,
er Else, o Else, din Sang kun en Nynnen —
i Tankeløshed.
(O, Gud, hvor jeg led —)
— Mit Hjerte vilde sagt dig. ak, El