Kald mig hjem fra Nattens vilde Veje,
du som tro og taareøjet venter
ikke med en Længsel fuld af Lyster,
ikke med et Leje —,
men et Hjerte og en Stemme som en Søster.
Kald mig hjem fra Nattens dybe Skove.
Kald mig hjem fra Hjemløshedens Lande,
bare for at segne ved dit Hjerte,
bare for at sove —,
og engang at kunne mindes denne Smerte.