Hér staar den store Damper højt paa Stabel,
hvor Larmen bygger over Kaj og Kraner
saa højt som intet lydhørt Øre aner —
i Luften sit usynligt skønne Babel!
Sé, pragtfuldt tegner Skibet sin Parabel,
og Rytmens ædle Linjer sine Baner
foréner Jern og Lyd til en moderne Fabel —,
der dybt fortæller om de store Oceaner . . .
Usynligt blomstrer Larmens stærke Liljer —.
Usynligt Lydens Vildnis af de store Viljer . .
der borer, nitter, fræser, hamrer, hejser
til Kæmpebaaden fuld af Kækhed knejser,
og atter kysser Bølgerne — og rejser
og træder Dansen over Havets Tiljer. —