Dette Valdhorn er en Skorsten fuld af Træk!
Sé, Hornisten blæser Bælg, og blæser væk!
saa hans Hoved er som Stormen i en Sæk . . .
Bare ikke Bælgens Kindskind blæser læk —.
Rummet ryster i en rytmisk Dissonans!
Folk vil drømme, Folk vil daares, Folk vil Dans —,
og citere deres Drachmanns »Pér og Hans« —,
til det gnistrer i de glade Øjnes Glans . . .
Dirigenten — han er mægtig populær!
Pandekrøllen har Kaféens Kunder kær.
»Nikkelajsen — hvem er det, der kommer dér,« —
toner rytmisk fuld af Tempo og Teknik.
Det er ikke store Mestres Moll-Musik . . .
Det er »Messingsuppens« morderiske »Vrik«! —