Klassisk i sin Armods Vé og hvide Sné
disse gyldne Dage altfortryller.
Sé, Butikker danner lysende Allé —,
medens Menneskene danner Mylder.
Alle Døre gaar og Klokker kimer.
Øjne stirrer, Smil i dybe Stimer —.
Sé, bag Ruden virker gyldne Slotte.
Det er Julelørdagaften henad otte —.
Mænd og Dyr og Æventyr i brune Kager.
Grøn Muskat og Fabeldyr og Trolde.
Gud, hvor Rubow er en dejlig Bager —.
Se, hvad han kan bygge af en Bolle . . .
Hans og Grethe, Heks og Pandekager,
saa alene Synet af det smager . . .
Se, bag Ruden tæt ved dine Fødder
vokser Paradisets Bjerge, Pebernødder . . .
Legetøj, naiv Halløj, og dyre Dukker.
Drøm og Fantasi og Fabelriger.
Stjerner, som elektrisk Lyshav næsten slukker —.
Røde Sprøjter, Brandmænd, rejste Stiger —.
Sé, paa blanke Skinner smaa Ekspresser —.
Sé de søde Lam, der gaar og græsser . . .
Æventyrets Sol og grønne Enge.
Se, ved Ruden et Par smaa og blege Drenge . . .
Speget Luft og Høkerduft og rosa Skinker.
Ærter i et Glas og Gæs paa Fade.
Ruden med en krydret Vildduft vinker
til sig alle sultne i en Gade . . .
Aah, det syner, lokker, aah, det smager.
Det, Børnlille, er dog bedre end en Bager —.
Se, den Gaas, en Guddom lagt bag Ruden.
Sé, hvor hvid og festligt rødmende i Huden.
Én Butik har Blomsterplanter, Granguirlander.
Én har Æbler, gyldne Appelsiner.
Én har Muffer, Silke, Tyllgevandter.
Én har søde Vine, én Sardiner.
Ruderne har Stjerner, Englelokker.
Dørene har travle, glade Klokker
Selv til Trods for Travlheden og Tumlen
alle Stemmer har dog Julens Barnemumlen . . .