Hvad søger jeg ved denne Kaj, hvor Skibe lægger til,
hvad er det mon en Vandrelyst, en gammel Udvé vil?
Det var jo mig der lyttede til Damperne ifjor
dengang, den kendte Tuden kaldte Vandreren ombord.
Hvad vil jeg i den store Havn blandt Océanets Baade.
Jeg gaar dog kun og ofrer til Gentagelsernes Gaade.
Jeg véd jeg længes vildt og fjernt mod Æventyrets Kyst,
hvor al den Vé, jeg føler, skal forvandles til en Lyst . . .
Jeg kender hver en Dampers Stævn og mønjerøde Ror.
Det gør enhver, som vandrer lidt og sér en hjemløs Jord,
med fjerne, fjerne Steder, ved en gylden Sommers Strande,
hvor kun en Tanke af mig selv, min Længsels Fugl skal lande.
Jeg elsker denne stille Kaj, hvor Rejselysten drømmer
i Pakhuslagrets søde Luft, hvor selve Syden strømmer
en magisk Duft, der martrende en fredløs Fantasi
gaar som en Række Syner, o, en vandresyg forbi.