Sov sødt, I smaa Chimpanser
bag Eders Bures Laas og Slaa.
Drøm Skove frem af Eders Straa. —
Jeg selv vil ved min Elskte gaa.
O, sov du trætte Ugle,
som vaager bag dit Taarn, din Mur.
Drøm Frihed til dit Fangebur —.
Jeg gaar med hende glad min Tur.
Hvil ud, du Dykgazelle.
O, hvil de spæde, slanke Bén,
og glem du drømmer mod en Stén —
Jeg selv jeg glemmer alt hos En . . .
Sov, sov, o Bjørn og Tiger
paa Eders Bures nøgne Bund,
drøm Eders Styrkes glemte Stund . . .
Jeg drømmer ved min Elsktes Mund.
Drøm, drøm, du Antilope,
og hvil din adelige Fod,
som sov du ved Agavens Rod •
Min Elskte er saa mild og god.
Drøm, yndefulde Fugle,
hvis Vinge hviler træt og lukt,
de fjerne Landes Drøm om Flugt —.
Min Elsktes Smil er trygt og smukt . . .
Gaa, graa og gamle Muldvarp
i dine Fængselsgange ind,
og glem i Mulmet, du er blind.
Jeg sér min Elsktes unge Sind.
Du Løve, drøm, drøm lænket
din Ørkens frie Kongeland,
drøm Sødmen om det hede Sand —
som vi om vore Hjerters Brand . . .
O, alle ædle Fanger,
sov sødt i Bur, i Krog og Krat.
Græd, Fugl, som føler dig forladt
Men sé min Lykkes Dyb i Nat.