December1871Nu bruger Vinteren sit Vid,Har vævet selv sit klamme Lagen,Og ligger hyllet ind til HagenSom i en Søvn til evig Tid;Den drømmer glad om sin Bedrift,Om Blomstret, som den gjorde Skade,Om Skovens tusind visne Blade,Og om sin skarpe Aandes Gift:Den leer ad Solens sløve Piil,Som skabte Liv i Somrens Dage,Men nu har ingen Kraft tilbage,Og kun Medlidenhedens Smil. —Du strenge Vinter, Tid kun giv!Dit Hovmod, som Dig nu bedaarer,Vil engang smelte hen i Taarer,Og hver en Taare vorde Liv!