Ikkun i Kampen den vilde,
Kun naar mit Liv staaer paa Spil,
Föler jeg Livskraften spille,
Föler jeg at jeg er til.
Ikkun naar Druerne skyller
Tungsindet, Mismodet bort,
Glædens Gudinde mig tryller;
Ak, men det varer kun kort!
Kun naar min Elskte jeg trykke
Tör til det skjælvende Bryst,
Föler jeg Livet har Lykke,
Aner jeg Saligheds Lyst.
— Men er min Kamp stridt tilende,
Udtömt Pokalen saa söd,
Og har jeg omfavnet hende —
Vend da min Fakkel, o Död!