Naar dit Hjærte knuges,
som det skulde sprænges
og du mister selve
Evnen til at længes,
sig da ingentide
— ej til dem, Du elsker,
ej til dem, Du hader, —
hvad Du maatte lide,
spørg saa ej om Løsning
paa din Livets Gaade,
vent blot ganske stille
Dødens Naade!