Det ringer paa Jord til Lov for Gud:
— Klokkerne kime, —
der farer et straalende Frelsesbud
over den hele Verden ud.
Der falder Rim, der skinner Sol over Dale!
Kom med til Kirken, min unge Brud,
— Klokkerne kime, —
hør, hvor de ringer vor Glæde ud,
de aabner for Lys, de stænger for Slud.
Der falder Rim, der skinner Sol over Dale!
Saa ung og frejdig Du foran gaar,
— Klokkerne kime, —
hvor tror Du, vi færdes til næste Aar?
hvad er det, dit straalende Blik mig spaar? —
Der falder Rim, der skinner Sol over Dale!
Aa, Fryd at vandre den samme Vej!
— Klokkerne kime, —
En Jul i vort eget Hjem med dig!
Nej, skønnere Lod kan ej times mig —
Der falder Rim, der skinner Sol over Dale!
Stands kæreste! und dig et Øjebliks Rast,
— Klokkerne kime —
slyng nu din Arm om min Nakke fast
og ønsk mig et »Glædelig Jul« ihast —
Der falder Rim, der skinner Sol over Dale!