Jeg kan ikke glemme det blodige Syn
af hans faldende Hoved!
Det følger mig hver en ensom Stund,
det jager mig op af mit dybeste Blund
og vækker mig brat!
Jeg drømte om det igen i Nat.
Det trillede hen for min Fod —
Øjnene skinnede hvide,
og Haaret var skudt tilside
i Strømme af størknet Blod!
Tænderne bed sig i Smærte
fast om hans Læber — Den dejlige Mund!
Jeg kendte den knap i den grufulde Stund!
— Der slog mig imøde en iskold Luft,
en vammel Lugt fra de Døde —
den lagde sig over min Tunge tykt.
Hvorfor skal dog Livet ende saa stygt —!
O, Straf for Syndere alle!
grufulde Straf for Syndere flest:
Hvorfor skal vi ræddes ved noget
af det, vi har elsket mest —!