Minder er Guld for Tanken,
en Skat, som øges hver Dag,
men Skatten tør ikke hæves
med hvert et Aandedrag.
Minder kan stjæle fra Livet
alt sundt og frejdigt Mod,
Minder maa ikke sygne,
da tære de Hjærtets Rod.
Minder maa ikke leves,
Minder maa elskes kun!
Der kommer den Tid, de tør leves:
i Dødens Vielsesstund —
— naar Livet ej kræver os længer,
men Evigheden har Bud —
da hæver vi Skattens Rente
og Skatten selv hos Gud!