Der var et Vindu
med Roser foruden.
Bagved det lyste
altid et Ansigt
fint og lille,
trykket mod Ruden.
Han stod og stirred
med Øjne vaade,
gik bort og tænkte:
Jeg bringer Lykkens
gyldne Gaver
hjem til os baade! — —
Han kom tilbage
med Hænderne fulde.
Rosen var visnet,
Ruderne knuste,
det fine Ansigt
lagt under Mulde — —!