Man siger, de Sjæle vil mødes,
som for hinanden blev skabt,
og dog ser man Livskvaler fødes,
fordi de hinanden gik tabt.
Op Glæderne vejes af Smerter
hos alle de mange, som led;
de brudte, de kæmpende Hjærter
er flere end dem, der vandt Fred.
Dog tror jeg, de Sjæle vil mødes,
som for hinanden blev skabt,
og Kjærlighedshaabet gjenfødes,
naar Livslykken synes dem tabt.
Der gives en Soning for Livet,
en Soning for aarelangt Savn;
men — „adskilt til Evighedslivet“
var Dødsdom for mangen en Favn.
Se, derfor de nedbrudte Hjærter,
og derfor den Taarernes Daab —
og derfor i alle de Smerter
et stille, forjættende Haab.