Jyden han æ stærk aa sej,
Modde baad i Nøj aa Nej;
Goer ed op, aa goer ed nier,
Aaller do faatawt ham sier.
Først næ dær æ Nøe pofahr,
Kommer Jyden ud aa Dar;
Men han goer ett ind igjen,
Fa’ de Uhn han haa gjent hen.
Læ wos aalti blyw ve de!
Faaer si Baaen ka kjennes ve!
Søen et Sind da hær i Noer
Haall sæ ve, te aalt faagoer!