Jægersange
(af et utrykt Syngespil)
(af et utrykt Syngespil)
No.1.
Mel: Im Wald und aus der Haide.
Løft højt det blanke Bæger:
En Skaal for hver en Jæger
:,: Paa Jordens vide Rund!:,:
Vi hver, som Jagten ynder,
Vort Broderskab forkynder
Med Hjerte Haand og Mund!
:,: Hallo halli halli hallo,
Med Hjerte Haand og Mund :,: — Jaho!
Vor Jægersang lad runge!
En Jæger er en Konge
:,: I Stolthed og i Magt. :,:
Saavidt som Himlen blaaner,
Og Lys til Jorden laaner,
Hans Rige er udstrakt.
:,: Hallo etc.
De vilde Dyr at bede,
I Mark og Skov og Hede
:,: Han træder Friheds Sti. :,:
Der bryder han de Lænker
Har smedet Verden i.
:,: Hallo etc.
Han skyer de store Stæder,
Hvor Modens usle Glæder
:,: Er Sundheds skumle Grav. :,:
Dens Bud han ikke hylder,
Men agerløs opfylder
Naturens simple Krav.
:,: Hallo etc.
Hist Dag til Nat forvandles
Og stakket Fryd tilhandles
:,: For lange Smertesaar. :,:
En Jæger Dagen bruger;
Naar Nat paa Jorden ruger,
Til Hvilen sød han gaaer.
:,: Hallo etc.
Naar Morgenlyset stiger,
Han udi Marken higer
:,: Saa fro med Flint og Hund. :,:
Han gaaer med muntre Sange
Paa Høstens gule Vange,
Paa Vintrens hvide Grund.
:,: Hallo etc.
Løft højt da glædens Bæger:
Højt leve hver en Jæger
:,: Paa Jordens vide Rund! :,:
Vor Jægersang forkynder
For hver, som Jagten ynder,
En Skaal af Hjertens Grund!
:,: Hallo etc.
No. 2. (Forstmanden synger.)
Luunt min lille Bolig staaer,
Sig for Verden dølger.
Knap jeg mærker Stormen, naar
Den foroven bølger.
Tætte Busk og ranken Træ
Er mit Skjul, mit Hegn, mit Læ.
Skoven med sin stærke Arm
Huldt min Hytte savner.
Udenfor er Sorg og Larm;
Her jeg roligt havner.
Verden har sin vilde Lyst;
Jeg har Ro i sorgfrit Bryst.
Hisset ude jage de
Efter Guld og hæder;
Jeg maae sukke, jeg maae lee
Ud de usle Glæder.
Verdens Ære, Verdens Magt —
Eja! hvilket herligt Liv!
Tidens Storme fælde skal
Alt hvad Hænder rejse!
Stærken Borg g højen Hal,
Selv hvor stolt de knejse.
Men om Alt end falde maae,
Skal min kjere Skov dog staae.
Lad da synke Aar for Aar
Støvets Værk i Støvet!
Skoven smykker sig hver Vaar
Evig ung med Løvet;
Staaer — naar selv jeg har fuldendt —
Mig et venligt Monument.