Himmelbjergssange(Den 1ste August 1840.)1. For NorgeOp af Nordhavs dybe Vander knejserLandet, hvor sin Trone frihed rejser.Højt fra vilde FjeldeStyrter Fos med Vælde;Mægtig Skov foruden, Malm forinden.Men i Dalene Naturen smiler,Qvæget blødt i Blomsterenge hviler,Huset trygt bag Skrenten,Gytten sødt hos Gjenten; —Kraft og Kjerlighed sig sammenslynge.Skaal for gamle Norges Kæmpefjelde!For det Folk, som i forynget vældeFrie Marker pløjeSom de Bølger høje! —Norges hæder fast som Himlen stande!2. For SverrigDu gamle Alfers første Hjem i Norden!Du skjøne Disers skjønne Fædreland!Din Hæltehæder, lig Troldhættans Torden,Gjenlyder vidt fra Østresaltets Strand!I Freden mild og elskelig som Balder,I Striden vild og frygtelig som Thor,End blomstrer, som i Odins Gyldenalder,Ejnheriars Land, hvor Frej med Freja boer.Saa grønnes dine Dale, dine FjeldeI evig Ungdom kraftigt Aar for Aar!I Borgerdyd Du mærke kun din Ælde,Og Svithiod stærk som nu om Sekler staaer!3. For DanmarkDanmark! Fostermoder kjere! Hør vor Frydesang!Himlen disse Toner bære Over Sø og Vang!Ryst jert Løv, I Bøgeskove!Hav! Du krumme stolt din Vove!Lytter! nu den danske TungeGladeligt skal sjunge!Græs og Korn og Ved gi’er Jorden Føde, Ly og Lyst;Dannemark bespiser Norden Af sit rige Bryst.Trindt paa Hav og Sø og StrømmeRigtbelagt Snekker svømme,Uden Tal de FiskestrimleUnderneden vrimle.Er ustadig end vor Sommer Og vor Vinter lang,Engen har dog sine Blommer, Frugt har Dannevang!Kolde Storme — Hjerter varme,Kjerlighed i ædle Barme,Troskab under Sorg og GlædeHar i Danmark Sæde.Dine Sønner, elskte Moder! Ofte Sværdet svang,Værnede om dine Goder, Værged for din Vang.Enighed gjør Kæmper stærke,Mod er rette Danneværke:Hegnes saa den danske Have,Ledet er ilave.4. For Nodens EnighedOm end Tvedragt herefter trindt paa Jorden,Venskab, Fred og Fryd udi vort Norden! —Fred, paa fast som Fjeldet!Fryd, saa reen som Vældet!Venskab, som blandt gamle Fosterbrødre!For tidt tilforn har Brodertvisten hærgetMed daarlig Grumhed Nordens Trillingeblad;Mod fælles Fiende nu kun blottes Værget:De Tre som Een skal staae til sidste Mand!Ja, Tre som Een mod fremmed Vold,Da fast vi staae.Vor Enighed, det er vort Skjold;Treægget Sværd gjør Fienden kold,Som paa den stærke Klippevold,Paa Bølgen blaa!Vor Venskabspagt fra Slægt til SlægtI Kongers Konges VaretægtSkal staae!