Velkommen lille Emigrant!
Hvi tøver du saalænge?
Siden Løv i Lund sprang ud,
Og Blomsterne i Enge,
Alt mangen Dag henrandt.
Hvi kommer Du saa silde?
Det med vor glade Fest
Lakker snarlig hen ad Enden:
Alt sveg saa mangen Gjæst
Det store Bryllupsgilde.
Selv Lærken af sin Hymenæe
Det sidste Vers har sjungen;
Tyst i Mark! og tyst i Skov!
Kun Du nu rører Tungen
I Lundens tause Læ.
Ja ja, maaske du bier
Med Villie tilsidst,
Træder frem som Solosanger —
En Virtuos forvist
Naar hele Choret tier.
Vel var jo Symphonien sød,
Dog sødere Finalen.
Da først smelted mangt et Bryst,
Naar udi Bladesalen
Din Serenade lød.
Dog tidt for tomme Bænke
Du Mestersanger maae
Aftenunderholdning give —
Skjøndt Dig kun saare Faa
Opmærksomhed vil skjænke.
„Min Sang, o Broder! som en Elv
„Af egen Magt hentriller.
„Bejl Du kun til Verdens Roes!
„Mens Du for Andre spiller,
„Jeg synger for mig selv”.