Den, som ved ærlig Fattigdom
vil skamme sig, og alt det,
den Kryster skøtter vi ej om, —
frisk Mod endda, med alt det!
Med alt det og alt det,
med Slid og Slæb, og alt det
er Standen dog kun Møntens Præg,
en Mand er Guld, med alt det!
Vor Dragt, den er just ikke fin,
smal Kosten er, og alt det.
Giv Tosser Fløjl og Slyngler Vin
— en Mand er god, med alt d e t!
Med alt det og alt det
med Flitterstads, og alt det,
den brave Mand, selv nok saa arm,
er Drot blandt Mænd, med alt det!
Den Lømmel, der som „Herre ” stor
stolt spanker om, og alt det,
mens hundred priser hvert hans Ord,
er dog et Fæ, med alt det,
med alt det og alt det,
med Stjerner, Baand og alt det,
den frie Mand, som ser derpaa,
vil bare le ad alt det!
Kan Fyrsten skabe Adel end
og Hertuger, og alt det,
han kan ej skabe brave Mænd
med trofast Sind, og alt det.
Med alt det og alt det,
trods Titler, Hang og alt det,
er Vid og Sans for eget Værd
mer Fornemhed end alt det!
Gid det maa ske paa Jorden her
— det skal nok ske, med alt det! —
at Vid og Sans for eget Værd
maa vinde Sejr, med alt det!
Med alt det og alt det,
det sker dog nok, med alt det,
at Mand med Mand paa Jordens Kres
som Brødre bo’r, med alt det!