Af alle Vinde holder jeg
dog mest af den fra Vest,
dér lever jo den Pige sød,
jeg lider allerbedst.
Vel mellem os er mangen Skov
og mangen Flod og Strøm,
fly’er Længslen, varm og øm.
Jeg ser dig i hver duggsprængt Blomst,
jeg ser dig, fin og let,
jeg hører dig i hver en Fugl,
i Luftens Aandedræt.
Ej dufter Blomst i Mark og Lund,
ej løfter Fugl sin Bøst,
at jeg jo tænke maa paa dig,
min Jean, mit Liv, min Lyst!