Min Engel, bliv hos mig,
Naar Solen Dag forkynder,
Og jeg paa Herrens Bud
Mit Dagverk glad begynder;
Lad Hjertet steds til ham,
Til Pligten knytte sig!
Jeg følger fro dit Vink: —
Min Engel, bliv hos mig!
Min Engel, bliv hos mig
I Nattens stille Slummer;
Bred dine Vinger ud,
At Mørkets Magt ej kommer;
Bortstraal hvad Ondt og Mørkt
I Drømme nærmer sig,
At Sjælen bliver reen: —
Min Engel, bliv hos mig!
Min Engel, bliv hos mig
I Kummers dunkle Dage;
Om end den tynger ned,
Lad mig dog ej forsage;
Borttør med kjærlig Haand
Fra Panden Sveden mig,
Og styrk den svage Aand: —
Min Engel, bliv hos mig!
Min Engel, bliv hos mig,
Naar jeg gaaer bort hernede
Fra Elskte, Mø og Ven,
At jeg det gjør med Glæde;
Omsvæv de Kjære da,
Bliv deres Skytsaand her,
Naar du har ført min Sjæl
Til Himlens Purpurskjær!