Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
vær mig naadig, Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad,
HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.