Filisterne angreb Israel; og Israels Mænd flygtede for Filisterne, og de faldne laa rundt om paa Gilboas Bjerg.
Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem.
Da sagde Saul til sin Vaabendrager: "Drag dit Sværd og gennembor mig, for at ikke disse uomskaarne skal komme og mishandle mig!" Men Vaabendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog Saul Sværdet og styrtede sig i det,
og da Vaabendrageren saa, at Saul var død, styrtede ogsaa han sig i sit Sværd og døde.
Saaledes fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt i Døden.
Men da alle Israeliterne i Dalen saa, at Israels Mænd var flygtet, og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer og flygtede, hvorpaa Filisterne kom og besatte dem.
Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans Sønner liggende paa Gilboas Bjerg.
De plyndrede ham da og tog hans Hoved og Vaaben med sig og sendte Bud rundt i Filisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Glædesbudet.
Vaabnene lagde de i deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de op i Dagons Hus.
Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisterne havde gjort ved Saul,
brød alle vaabenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.
Saaledes døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist HERREN, fordi han ikke havde givet Agt paa HERRENs Ord, ogsaa fordi han havde adspurgt en Aand for at faa et Raad
og ikke søgt; Raad hos HERREN. Derfor lod han ham dø, og Kongemagten lod han gaa over til David, Isajs Søn.