Rubens, Israels førstefødtes, Sønner — han var nemlig den førstefødte, men da han vanærede sin Faders Leje, gaves hans Førstefødselsret til Israels Søn Josefs Sønner, dog ikke saaledes, at de i Slægtebogen opføres som førstefødte;
thi Juda herskede over sine Brødre, og af hans Midte skulde Fyrsten tages, men Førstefødselsretten blev Josefs —
Rubens, Israels førstefødtes, Sønner: Hanok, Pallu, Hezron og Karmi.
Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans Søn Gog, hans Søn Sjim’i
hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans Søn Ba’al
hans Søn Be’era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser førte i Landflygtighed, da han var Rubeniternes Øverste.
Og hans Brødre efter deres Slægter, som de var optegnede i Slægtebogen efter deres Nedstamning Først Je’iel, dernæst Zekarja
og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af Sjema, en Søn af Joel, som boede i Aroer og hen til Nebo og Ba’al-Meon;
og mod Øst naaede det Omraade, hvor han boede, hen imod Ørkenegnene, der strækker sig over mod Eufratfloden; thi de havde talrige Hjorde i Gileads Land.
I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i deres Haand; saa bosatte de sig i deres Telte paa hele Gileads Østside.
Gads Sønner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil Salka:
Først Joel, dernæst Sjafam, Ja’naj og Sjafat i Basan;
og deres Brødre efter deres Fædrenehuse: Mikael, Mesjullam, Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.
De var Sønner af Abihajil, en Søn af Huri, en Søn af Jaroa, en Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn af Jado, en Søn af Buz.
Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af Guni, var Overhoved for deres Fædrenehuse.
De boede i Gilead, i Basan og Smaabyerne der og i alle Sirjons Græsgange, saa langt de strækker sig.
De indførtes alle i Slægtebog i Kong Jotam af Judas og Kong Jeroboam af Israels Dage.
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de krigsdygtige Mænd, der bar Skjold og Sværd, spændte Bue og var øvet i Kamp, 44 760 Mand, der kunde drage i Kamp,
førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;
og de fik Hjælp imod dem, saa at Hagriterne og alle deres Forbundsfæller overgaves i deres Haand, thi de raabte til Gud i Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.
Saa tog de deres Hjorde, 50 000 Kameler, 250 000 Stykker Smaakvæg, 2000 Æsler og 100 000 Mennesker som Bytte.
Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til Landflygtigheden.
Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet fra Basan til Ba’al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.
Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende: Efer, Jisj’i, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og navnkundige Mænd, Overhoveder for deres Fædrenehuse.
Men de var deres Fædres Gud utro og bolede med de Guder, der dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.
Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers Sind, saa han slæbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.