HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
"Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana’ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!"
Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken paa HERRENs Bud, Mænd, der alle var Overhoveder for Israeliterne.
Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Søn,
af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn,
af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
af Issakars Stamme Jigal, Josefs Søn,
af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn,
af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn,
af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn,
af Josefs Stamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Søn,
af Dans Stamme Ammiel, Gemallis Søn,
af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn,
af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn,
af Gads Stamme Geu’el, Makis Søn.
Det var Navnene paa de Mænd, Moses udsendte for at undersøge Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns Søn, Navnet Josua.
Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge Kana’ans Land. Og han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene
og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er stærkt eller svagt, faatalligt eller talrigt,
om Landet, de bor i, er godt eller daarligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller Fæstninger,
og om Landet er fedt eller magert, om der findes Træer deri eller ej. Vær ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!" Det var netop ved den Tid, de første Druer var modne.
Saa drog de af Sted og undersøgte Landet lige fra Zins Ørken til Rehob, Egnen hen imod Hamat.
Saa begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv Aar før Zoan i Ægypten.
Da de naaede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase, som der maatte to Mand til at bære paa en Bærestang, og plukkede nogle Granatæbler og Figener.
Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af.
Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage efter at have undersøgt Landet;
og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i Parans Ørken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og viste dem Landets Frugt.
De fortalte ham: "Vi kom til Landet, du sendte os til; det er virkelig et Land, der flyder med Mælk og Honning, og her er Frugt derfra;
men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstede og meget store; ja, vi saa ogsaa Efterkommere af Anak der.
Amalek bor i Sydlandet, Hetiterne, Jebusiterne og Amoriterne i Bjerglandet og Kana’anæerne ved Havet og langs Jordan."
Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: "Lad os kun drage op og underlægge os det, thi vi kan sikkert tage det!"
Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: "Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!"
Og de talte nedsættende til Israeliterne om Landet, som de havde undersøgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og undersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi saa der, var kæmpestore.
Vi saa der Kæmperne Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten og vi forekom baade os selv og dem som Græshopper!"