Da Moses var færdig med at rejse Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehør,
traadte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse, Stammernes Øverster, der havde forestaaet Mønstringen, frem
og førte deres Offergave frem for HERRENs Aasyn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster og et Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.
Da sagde HERREN til Moses:
Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved Aabenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik paa hver enkeltes særlige Arbejde!
Saa modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.
To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne med Henblik paa deres særlige Arbejde,
og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne med Henblik paa deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten Arons Søns, Ledelse.
Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem paa Skuldrene.
Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.
Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af Øversterne faa sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.
Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs Søn af Judas Stamme.
Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.
Anden Dag bragte Netan’el, Zuars Søn, Issakars Øverste, sin Offergave;
han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.
Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.
Fjerde Dag kom Rubeniternes Øverste, Elizur, Sjede’urs Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder,
et aargammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.
Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke, og fem aargamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns, Offergave.
Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, De’uels Søn;
hans Offergaver et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Eljasafs, De’uels Søns, Offergave.
Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:
hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.
Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.
Niende Dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gid’onis Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Abidans, Gid’onis Søns, Offergave.
Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.
Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pag’iel, Okrans Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en Kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Pag’iels, Okrans Søns, Offergave.
Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;
hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskaal paa 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
en kande paa 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
en ung Tyr, en Væder, et aargammelt Lam til Brændoffer,
en Gedebuk til Syndoffer
og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem aargamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.
Det var Gaverne fra Israeliternes Øverster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskaale, 12 Guldkander,
hvert Sølvfad paa 130 Sekel og hver Sølvskaal paa 70 Sekel, alle Sølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;
12 Guldkander, fyldte med Røgelse, hver paa 10 Sekel efter hellig Vægt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.
Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12 aargamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;
Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukke og 60 aargamle lam. Det var Gaverne til Alterets Indvielse, efter at det var salvet.
Da Moses gik ind i Aabenbaringsteltet for at tale med HERREN, hørte han Røsten tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.