Derpaa tog Salomo fat paa at bygge HERRENs Hus i Jerusalem paa Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, paa det Sted, David havde beredt, paa Jebusiten Ornans Tærskeplads.
Han tog fat paa Byggearbejdet i den anden Maaned i sit fjerde Regeringsaar.
Maalene paa Grunden, som Salomo lagde ved Opførelsen af Guds Hus, var følgende: Længden var tresindstyve Alen efter gammelt Maal, Bredden tyve.
Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og tyve Alen høj; og han overtrak den indvendig med purt Guld.
Den store Hal dækkede han med Cyprestræ og overtrak den desuden med ægte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
Han smykkede Hallen med Ædelsten; og Guldet var Parvajimguld;
han overtrak Templet, Bjælkerne, Dørtærsklerne, Væggene og Dørfløjene med Guld og lod indgravere Keruber paa Væggene.
Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Længde paa tværs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med ægte Guld til en Vægt af 600 Talenter.
Naglerne havde en Vægt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene paa Taget overtrak han med Guld.
I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskærerarbejde, og han overtrak dem med Guld.
Kerubernes Vinger maalte tilsammen tyve Alen i Længden; den enes ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens ene Væg, medens den anden, fem Alen lang, rørte den andens Vinge;
og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens modsatte Væg, medens den anden, fem Alen lang, naaede til den første Kerubs Vinge.
Disse Kerubers Vinger maalte i deres fulde Udstrækning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad.
Tillige lavede han Forhænget af violet og rødt Purpur, karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prydede det med Keruber.
Foran Templet lavede han to Søjler. De var fem og tredive Alen høje, og Søjlehovedet oven paa dem var fem Alen.
Saa lavede han Kranse som en Halskæde og anbragte dem øverst paa Søjlerne, og fremdeles lavede han 100 Granatæbler og satte dem paa Kransene.
Disse Søjler rejste han foran Helligdommen, en til højre og en til venstre: den højre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.