Na’aman, Kongen af Arams Hærfører, havde meget at sige hos sin Herre og var højt agtet; thi ved ham havde HERREN givet Aramæerne Sejr; men Manden var spedalsk.
Nu havde Aramæerne engang paa et Strejtog røvet en lille Pige i Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na’amans Hustru,
og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten i Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"
Saa kom Na’aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels Land havde sagt.
Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende et Brev med til Israels Konge!" Saa rejste han og tog ti Talenter Sølv, 6000 Sekel Guld og ti Sæt Festklæder med.
Og han overbragte Israels Konge Brevet. Deri stod der: "Naar dette Brev kommer dig i Hænde, skal du vide, at jeg sender min Tjener Na’aman til dig, for at du skal skille ham af med hans Spedalskhed!"
Da Israels Konge havde læst Brevet, sønderrev han sine Klæder og sagde: "Er jeg Gud, saa jeg raader over Liv og Død, siden han skriver til mig, at jeg skal skille en Mand af med hans Spedalskhed? Nej, I kan da se, at han søger Lejlighed til Strid med mig!"
Men da den Guds Mand Elisa hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor sønderriver du dine Klæder? Lad ham komme til mig, saa skal han kende, at der er en Profet i Israel!"
Da kom Na’aman med Heste og Vogne og holdt uden for Døren til Elisas Hus.
Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "Gaa hen og bad dig syv Gange i Jordan, saa bliver dit Legeme atter friskt, og du bliver ren!"
Men Na’aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde tænkt, at han vilde komme ud til mig, staa og paakalde HERREN sin Guds Navn og svinge sin Haand i Retning af Helligdommen og saaledes gøre Ende paa Spedalskheden!
Er ikke Damaskus’s Floder Abana og Parpar fuldt saa gode som alle Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?" Og han vendte sig og drog bort i Vrede.
Men hans Trælle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havde paalagt dig noget, som var vanskeligt vilde du saa ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, saa bliver du ren!"
Saa drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han blev ren.
Saa vendte han med hele sit Følge tilbage til den Guds Mand, og da han var kommet derhen, traadte han frem for ham og sagde: "Nu ved jeg, at der ingensteds paa Jorden er nogen Gud uden i Israel! Saa modtag nu en Takkegave af din Træl!"
Men han svarede: "Saa sandt HERREN lever, for hvis Aasyn jeg staar, jeg modtager ikke noget!" Og skønt han nødte ham, vægrede han sig ved at modtage noget.
Da sagde Na’aman: "Saa lad da være! Men lad din Træl faa saa meget Jord, som et Par Muldyr kan bære, thi din Træl vil aldrig mere ofre Brændoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!
Men i een Ting vil HERREN nok bære over med din Træl: Naar min Herre gaar ind i Rimmons Hus for at tilbede og støtter sig til min Arm og jeg saa sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons Hus, da vil HERREN nok bære over med din Træl i den Ting!"
Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen ad Vejen,
sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der har min Herre ladet denne Aramæer Na’aman slippe og ikke modtaget af ham, hvad han havde med; saa sandt HERREN lever, jeg vil løbe efter ham for at faa noget af ham!"
Saa satte Gehazi efter Na’aman, og da Na’aman saa ham komme løbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde og spurgte: "Staar det godt til?"
Han svarede: "Ja, det staar godt til! Min Herre sender mig med det Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører til Profetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent Sølv og to Sæt Festklæder!"
Da sagde Na’aman: "Tag dog mod to Talenter Sølv!" Og han nødte ham. Saa bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to Sæt Festklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bære dem foran ham.
Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i Huset og lod Mændene gaa.
Saa gik han ind til sin Herre og traadte hen til ham. Da spurgte Elisa: "Hvor har du været, Gehazi?" Han svarede: "Din Træl har ingen Steder været!"
Saa sagde han til ham: "Gik jeg ikke i Aanden hos dig, da en stod af sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du faaet Penge, og du kan faa Klæder, Olivenlunde og Vingaarde, Smaakvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder,
men Na’amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom til evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.