Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning har han Lyst til en skøn Gerning.
En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre;
ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmaal, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk;
en Mand, som forestaar sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed;
(dersom en ikke veed at forestaa sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?)
ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom.
Men han bør ogsaa have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare.
Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,
bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.
Men ogsaa disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustraffelige.
Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting.
En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestaa sine Børn og sit eget Hus vel.
Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen paa Kristus Jesus.
Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg haaber at komme snart til dig;
men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.
Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev aabenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Aand, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.