Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar;
og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo nægtet mig Børn; gaa derfor ind til min Trælkvinde, maaske kan jeg faa en Søn ved hende!" Og Abram adlød Saraj.
Saa tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti Aar i Kana’ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;
og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun saa, at hun var frugtsommelig, lod hun haant om sin Herskerinde.
Da sagde Saraj til Abram: "Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun haant om mig; HERREN være Dommer mellem mig og dig!"
Abram svarede Saraj: "Din Trælkvinde er i din Haand, gør med hende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, saa hun flygtede for hende.
Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden paa Vejen til Sjur;
og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, og hvor gaar du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!"
Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!"
Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gøre dit Afkom saa talrigt, at det ikke kan tælles."
Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og du skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hørt, hvad du har lidt;
og han skal blive et Menneske-Vildæsel, hvis Haand er mod alle, og alles Haand mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frænder!"
Saa gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?"
Derfor kaldte man Brønden Be’erlahajro’i; den ligger mellem Kadesj og Bered.
Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte Sønnen, Hagar fødte ham, Ismael.
Abram var seks og firsindstyve Aar gammel, da Hagar fødte ham Ismael.