Abram var meget rig paa Kvæghjorde, Sølv og Guld;
og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og naaede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde staaet første Gang, mellem Betel og Aj,
til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram paakaldte der HERRENs Navn.
Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smaakvæg, Hornkvæg og Telte.
Men Landet formaaede ikke at rumme dem, saa de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana’anæerne og Perizziterne boede i Landet.
Abram sagde derfor til Lot: "Der maa ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
Ligger ikke hele Landet dig aabent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, saa gaar jeg til højre, og vil du til højre, saa gaar jeg til venstre!"
Da saa Lot sig omkring, og da han saa, at hele Jordanegnen (det var før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
valgte han sig hele Jordanegnen. Saa brød Lot op og drog østerpaa, og de skiltes,
idet Abram slog sig ned i Kana’ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma.
Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.
Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du staar, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest;
thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,
og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, saa at det lige saa lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.
Drag nu gennem Landet paa Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!"
Saa drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.