Sille Beyer (1803–1961)

O mit Italien! Ord forgjæves raabe

        ved Saar, saa dødelige,

hvoraf dit skjønne Legem har saa mange —

dog skal mit dybe Hjertesuk udsige,

        hvad Tiber, — Arno — haabe,

og Po, hvor nu jeg sidder, mørk og bange.

        O hør du mine Sange,

du Himlens Styrer! Kjærlighed til Jorden

dig fordum førte — lad den end dig bøie,

        at vende hid dit Øie,

hvor grusom Krig af ringe Grund er vorden.

        Aabn deres grumme Hjerte,

hvem Mars sin Grumhed lærte;

det vilde Sind til Mildhed du omvende;

        lad mig din Sandheds Kjerte,

hvor svag jeg er, i deres Hjerter tænde!

I! til hvis Haand blev givet Magtens Tømme

        i disse skjønne Lande,

som Medynk ei til Eders Hjerte binder!

Hvad skulle Sværd vel her fra fjerne Strande?

        Barbarisk Blod i Strømme

hen over Eders grønne Enge rinder!

        Et Blændværk Eder blinder:

I Lidet see og Meget troe at skue.

        I! som i kjøbte Hjerter Troskab søge,

                ei Eders Hær forøge,

som flere Fjender ville Eder true!

        O Syndflod! sær at skue,

som fjerne Ørken sender

at overskylle vore grønne Lunde!

        Hvo skal, naar vore Hænder

os dig har bragt, os endnu frelse kunne?

Vel forudsaae Naturen denne Fare,

        da Alperne til Skranke

den stilled mellem os og Tydsklands Vrede;

men Daarers Viisdom blinded Eders Tanke!

        I have nu at svare

for, at paa skjønne Legem Saar sig brede.

        Nu i den samme Rede

boe grumme Vilddyr med de tamme Hjorde,

saa at den Bedste maa bestandig lide:

        og, til vor større Qvide,

de stamme fra hiin løvløs vilde Horde,

        som Marius dog torde —

— det Sagn forglemmes ikke —

med skarpen Staal saa dybt i Barmen saare;

        da træt han vilde drikke,

flød Blod, ei Vand, i Flodens brede Aare!

Om Cæsar tier jeg, som monne lede

        vort Sværd til deres Egne fjerne,

og farvede hver Hede rød i Striden:

        Nu veed jeg ikke, hvilken fjendtlig Stjerne

                har bragt os Himlens Vrede,

thi Eders Hu fik jo al Magt i Tiden;

        blandt Eder oprandt Spliden,

som Verdens skjønne Have længst har skæmmet.

— Er det vel billigt, Eders Viisdom værdigt,

        at plage uretfærdigt

Hjemstavnen, ved at kalde hid en Fremmed

        fjerntfra — til Værn for Hjemmet?

                Han kun for Guld vil krige,

og Guld hans Blod — ja selv hans Sjæl betaler.

        Kun Sandhed vil jeg sige.

jeg ei af Had, af Avind ei, jeg taler!

Er Eder end ei nok Beviser givet

        paa Bajrerførstens Rænker,

som Eders Blod ei regner just saa nøje?

At Faren ei er Striden værd. jeg tænker,

        naar saa I vove Livet

og efter Fjenden villigt Eder føie.

        O aabner Eders Øie!

I ædru Morgenstund I da vil skue,

hvor slet den Nedrige paa Eder skjønner,

        O ædle Romasønner!

Afkaster Byrden, som vil Kraften kue,

        et Navn ei Eder true,

                som ei Betydning eier!

At Lykken er fra os til Hine vegen,

        hvis Snedighed vandt Seier,

er ei naturligt, Skylden er vor egen!

Er dette ej den Jord, hvor først jeg stammed?

        Den Rede, i hvis Skygger

end alle mine Barndomsminder smile?

Er det ei Landet, hvor mit Haab jeg bygger,

        som mine Fædre ammed,

og i hvis hulde Moderskjød de hvile?

        Lad denne Tanke ile

til Eders Hjerte! Eder engang prise

det Folk, som svælger Smertens bittre Draaber,

        og ene Hvile haaber,

næst Gud, af Eder! og naar kun I vise

        et Medynkstegn mod Disse,

        skal Kraft mod Voldsomheden

til Vaaben gribe, Striden kort skal vorde!

        Thi Oldtidstapperheden

er i Italien end ei stædt til Jorde.

I Førster! skuer op, nu flyver Tiden!

        O seer, hvor Livet flygter!

See, Døden over Eders Hoved svæver!

End er I her — men Eders Udgang frygter!

        Thi nøgen, mat af Striden

engang ved mørke Port skal Sjælen bæve.

        Naar did I Foden hæve,

da skulle Had og Vrede bort I kaste —

— Modvinde kun paa Evighedens Strømme.

        O værdiges at dømme:

Er det ei bedst til anden Daad at haste?

        Lad Eders Aand ei raste,

lad Hjernen lede Haanden,

og Iver dem til værdig Daad forbinde.

        Da frydes her alt Aanden,

og Himlens Vei I skulle aaben finde!

        O Sang! dit Hverv du røgte

med Høviskhed, drog dette dig til Minde!

Thi mellem stolte Folk du snart skal vanke;

Folk, i hvis Hjerters Tanke

du vil en gammel Uskik indgroet finde:

        Al Sandheds Arvefjende!

        Du prøve skal din Lykke

iblandt de Faa, som gjemte Kjerligheden.

        Siig dem: „Hvo vil betrygge

mig, som gaaer om og kalder lydt paa Freden?”