Alle Fugle synge
— i de dybe Skove,
Florgardinet fyldes
af Vindens blide Vove.
Vaarens vege Vinde
vugger over Karmen,
blander Havens friske
Duft med Stuevarmen.
I den store Armstol
sidder bleg og gusten
én, hvis allerdyreste
Drøm er maaske brusten.
Bleg og træt hun sidder
syg og sammensunken,
feberhidset Blodet
gaar med sagte Dunken.
Endnu hidses Blodet
af Vaarens vege Vinde —
vækker denne krydrede
Blomsterduft et Minde —-
Hos den syge sidder
tavs en gammel Kvinde —
— rastløs fører Fingrene
de blanke Strikkepinde —
uberørt af Vaaren
og Blomsterduftens Glæde,
blind for Solens kaade
Leg paa Kjolens Klæde.
— —
Bestandig vugger Duften
ind paa Vindens Vove,
og alle Fugle synge
i Vaarens grønne Skove.